Vi hjælper med
Har du mistet en af dine kære, kan det være svært at overskue alle de praktiske ting midt i sorgen. Der er selvsagt rigtig mange spørgsmål, som trænger sig på. Vi hjælper dig med at ordne de mange papirer og sørger for alle de juridiske detaljer.
Personlig og tryg rådgivning
Det er vigtigt for os, at rammerne er trygge og derfor tilbyder vi at mødes til en samtale i hjemmet. Samtalen kan også foregå på vores kontor i en af vores afdelinger. Det er helt op til dig og familien. Til samtalen taler vi om de beslutninger, der skal træffes og aftaler det videre forløb.
Det kan være svært at danne sig et overblik over det økonomiske i forhold til en begravelse eller bisættelse, og derfor udarbejder vi gerne et prisoverslag. Ved behov vejleder vi samtidig om tilskudsmuligheder, som eksempelvis begravelseshjælp. Det er vigtigt for os, at du altid føler dig godt klædt på til at tage de rette beslutninger i en tid, hvor du mest af alt har brug for at tage en fredelig afsked med en, du holder af.
I menuen til venstre kan du læse om nogle af de områder, som vi vil snakke om under samtalen. Du kan gøre dig nogle tanker og opstår der spørgsmål, så afklarer vi dem under samtalen.