Blomster og pynt
Der er rigtig mange muligheder, når det kommer til blomster og pynt. Det kan selvsagt være svært at træffe selv de små beslutninger, men vi ved, at de små detaljer betyder rigtig meget. Vi giver os tid til at udvælge de rette farver og dekorationer sammen med dig, og vi står gerne for kontakten med familiens foretrukne blomsterhandler.
Vi har samlet en række billeder af forskellige kistedekorationer til inspiration.
Samtidig bistår vi også gerne den nærmeste familie med at bestille kranse, dekorationer og bårebuketter samt formulere tekst til kort og bånd.
Vi står gerne for transport af blomster fra højtideligheden, hvis de skal flyttes til et gravsted på en kirkegård, som ikke ligger i forbindelse med det sted, hvor højtideligheden afholdes.