Til Gorm Christiansen. Hermed vil jeg og familien takke dig for en yderst omsorgsfuld og empatisk hjælp i forbindelse med Ole Amundsens bisættelse fra Vejlø Kirke tirsdag d. 5. februar 2019. Du medvirkede til, at det blev en smuk dag. Venlig hilsen Jette Amundsen
Kære Bjarne. Mange tak for din hjælp i forbindelse med Hans-Jørgens død og bisættelse. Det var utroligt fint at opleve den store ro, venlighed, hjælpsomhed og empati du kom med. Din måde at hjælpe på betød utroligt meget for mig midt i den store sorg det er, at miste Hans-Jørgen. Tak også for den meget smukke måde Hans-Jørgen blev kørt fra vores hjem den dag han døde. Det så meget smukt ud med lyset på kisten i det mørke vejr. Jeg vil til alle tider give dig de bedste anbefalinger. Venlig hilsen – Merete
Kære Gorm. Vi har alle været meget tilfredse med jeres/din assistance. Meget professionelt og med empati og lune – lige vores – og min mors- ånd. Til slut vil jeg ønske en rigtig glædelig jul og godt nytår. Venlig hilsen – Inge
Hej Bjarne. Tusind tak for din søde måde at bistå os ved Claus’ død. Du gjorde det så fint og du har fået ros fra alle kanter. Tak. De bedste hilsner – Maria Winthe.
Kære Bjarne. Tusind tak for alt hvad du har gjort for os. Jeg syntes det var en virkelig flot tale. Mon jeg må få lov og få et eksemplar af den? Det var så fint om Claus. Kærlig hilsen – Mette
Kære Gorm. Tusind tak for al din hjælp og tålmodighed i en svær tid. En stor tak også fra mine børn og min søster. Det er en stor trøst for os alle, at vi kan mindes en fin tur fra Slagelse til Glumsø, og alt var på plads med hensyn til begravelsen. Jeg vil være glad for at få salmebladene. Du må gerne sende regningen, vi har endnu ikke besluttet noget med stenen, og det skal du jo selvfølgelig ikke vente på. Endnu engang tak, det har betydet meget for os, at du har haft tålmodighed og overblik. Med venlig hilsen – Elsebeth Nielsen
Kære Bjarne. Jeg har ingen ord for hvor taknemlig jeg er for alt hvad du har gjort for mig og min familie. Jeg har ingen ord for hvor smuk jeg synes din tale var i kirken,og hvor imponeret jeg er over at du med følelserne uden på tøjet formåede at huske alle, uden at romantisere og uden at gå over grænsen. Bjarne jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne takke dig nok. Jeg ved godt det er dit job…men det her gik så meget længere end bedemand! Kh.Merete og familien
Kære Anette. Tak for din omsorg og empati, vi følte os godt hjulpet igennem det hele. Det var meget fint og smukt i kapellet. Lena og Julie Schorlemmer.
Kære Anette. Tak for en meget smuk og positiv oplevelse og din fine måde at være på. Med venlig hilsen Fru Nørgaard
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.