Skip to main content

Befal du dine veje (36)

Mel.: Hans Leo Hassler 1601
Jeg ved, på hvem jeg bygger

  1. Befal du dine veje
    og al din hjertesorg
    til hans trofaste pleje,
    som bor i Himlens borg!
    Han, som kan stormen binde,
    hvem bølgen lyde må,
    han kan og vejen finde,
    hvorpå din fod kan gå.
  2. På Herren må du agte,
    hvis det dig vel skal gå;
    hans gerning du betragte,
    hvis din skal vel bestå!
    Ved sorg og selvskabt plage
    du intet retter ud,
    thi intet kan du tage,
    alt kan du få af Gud.
  3. Din trofasthed og nåde,
    o Fader, bedst forstår,
    hvad skade kan og både
    de dødeliges kår,
    og hvad du har for øje,
    det sker, o stærke Gud,
    og alting sig må føje
    dit råd at føre ud.
  4. Vej har du alle steder,
    dig midler fattes ej;
    kun nåde du udspreder,
    kun lys er al din vej;
    din gerning kan ej hvile,
    ej standses kan dit fjed,
    når du til os vil ile
    med hjælp og bistand ned.
  5. Om alle Helved-magter
    end trodse og modstå,
    det du for intet agter,
    vil ej tilbage gå.
    Hvem kan mod dig vel stande,
    som slynger lynets pil?
    Hvem vover at forbande,
    når du velsigne vil?
  6. Så kast da al din smerte
    på Herrens stærke magt,
    og håb, o, håb, mit hjerte,
    vær trøstig, uforsagt!
    Du er dog ej den herre,
    som alting råde bør;
    Gud monne sceptret bære,
    og alting vel han gør.

Sl 37,5
Paul Gerhardt 1653.
St. J. Stenersen 1826.
W.A. Wexels 1840.

Til himlene rækker (31)

Mel.: J.P.E. Hartmann 1852
P.E. Hartmann 1852

  1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
    din trofasthed når dine skyer;
    din retfærdshånd over bjergene ud
    er strakt over dale og byer.
  2. Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
    som havenes dyb dine domme.
    Til frelsen fører du sjælene ud,
    vil skabningens suk ihukomme.
  3. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
    hvor menneskebørnene bygge!
    I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
    vi skjuler os under dens skygge.
  4. Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
    du bjærger den bævende due.
    Hos dig er livets det evige væld,
    og lys i dit lys skal vi skue.

Sl 36, 6-10
B.S. Ingemann 1845.

Du kan kontakte os hele døgnet